Har jeg brug for proteinpulver?

Det at indtage proteinpulver bliver ofte forbundet med de allermest hardcore bodybuilders, men det behøver det faktisk langt fra at være. Hvis du går op i din krop og træning, hvilket statistikkerne viser, at stadig flere danskere gør, så kan du sagtens nyde godt af proteinpulver.

Alligevel er det værd at bemærke, at der selvfølgelig er en betydelig forskel på at lave en proteinsmoothie og drikke den lige efter træning og så at leve af proteinpulver. Du behøver på ingen måde at leve af proteinpulver morgen middag og aften for at få de rigtige resultater.

Fordelene ved proteinpulver

Grundlæggende er der nemlig to forskellige fordele ved at indtage protein efter træning. Den første og sandsynligvis også den mest oplagte er selvfølgelig, at det er med til at opbygge muskelmasse. Dine muskler består af proteiner, og hvis du indtager en masse proteiner umiddelbart efter at have ødelagt dine muskler i træningscenteret, så har kroppen nemmere ved at opbygge musklerne igen.

Dette bliver gjort i restitutionsperioderne mellem træningsdage. Optimalt set skal disse gerne vare en dag, men det varierer meget fra person til person. Hvis du træner konstant og hver eneste dag, så får du hverken noget ud af din træning eller dit energipulver, og så kan du lige så godt droppe begge to. Det er forståeligt nok, at man gerne vil bruge al sin fritid, når man er kommet i gang med en fed hobby som at forbedre sin krop. Restitutionsperioderne er dog fuldstændig essentielle, og man kan ikke komme uden om, at det er sådan, kroppen arbejder. Hvis du ønsker at gøre mere, kan du lave sund mad eller arbejde på din mentale sundhed i perioderne mellem dine træningssessioner.

Udover at give kroppen nem afgang til proteiner, har proteinpulver dog også en anden funktion, som det nok er de færreste nye træningsinteresserede, der tænker over. Det tager nemlig væsentligt mere energi at nedbryde protein, end det tager at nedbryde for eksempel fedt eller kulhydrater. Hvis en stor del af din koster protein, bruger kroppen derfor mere energi på at nedbryde dette, og du forbrænder derfor mere. Det sker endda helt uden, at du skal arbejde for det i træningscenteret.

Alternativer til proteinpulver

Proteinpulver er dog ikke den eneste måde, du kan opnå en proteinrig kost på. Det er blandt andet af førnævnte grund, at mange skyr produkter for eksempel er blevet beriget med protein. Desuden findes der selvfølgelig også proteindrikke og proteinbarer. Derudover er der selvfølgelig også varer, som er helt naturligt rige på protein. Det kunne for eksempel være æg og kød, som også altid er en god ide at gøre til en del af sin faste diæt, hvis man ønsker at træne sin krop seriøst.

Alt i alt kan det altså ikke skade at benytte sig af proteinpulver eller et andet af disse proteinberigede produkter i restitutionsfasen. Det må dog helst ikke overtage hele ens liv og komme i stedet for en god og varieret kost. Proteinpulver indeholder nemlig ikke alt, hvad man har brug for som menneske, og det ender faktisk med at skade mere end det, gavner, hvis man bruger proteinpulver i for høj grad. Desuden har det stort set ingen effekt, når man indtager så meget protein.

Desuden skal man selvfølgelig også have i mente, at proteinpulver ofte er forholdsvis dyrt, og det betyder, at man selvfølgelig skal prioritere det økonomisk. Hvis ikke man føler, at man har råd til det, kan man sagtens være sund og træne uden.

Nyeste artikler

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk