Sommeren er over os og der er ingen tvivl om, at vi danskere bare træner mere i de varme måneder, end vi gør i de mørkere og koldere vintermåneder. Vi er også blevet mere elektroniske og optagede af at følge, tracke og måle vores udvikling, når vi løber, løfter eller cykler.
Vi træner ude og derfor er det i dag oplagt, at vi i stedet for at bruge computeren vælger at bruge vores smartphones og træningsapps, der kan hjælpe med at give et indblik i træningen, udviklingen og, hvordan vi får det bedste ud af det hele vejen fra hoveddøren og hjem igen. Herunder kan du læse om de 5 bedste træningsapp til Android, iOS og Windows – telefon og computer eller Apple Watch, så du kan synkronisere, sammenligne og måle din træning.
1. Har du hørt om Endomondo?
Endomondo er den ubestridte favorit herhjemme. Den er både let at bruge, overskuelig og giver adgang til en lag række gode og brugbare informationer og funktioner.
Det er en træningsapp, der kan bruges til en lang række forskellige former for træning, som:
- Løb
- Gang
- Cykling
- Ridning
- Yoga
Og meget mere. Du kan tracke ruter og tider uden problemer og frit dele dem på forskellige medier – eller endomondos egen platform. På den måde kan du ikke bare konkurrere med dig selv, men også med andre entusiaster inden for dit træningsområde.
Basisudgaven af appen er fuldstændig gratis og er et rigtig godt udgangspunkt for dig, der gerne vil i gang med at træne med hjælpe fra en app, men ikke er sikker på, om det er noget for dig. Endomondo er utroligt let at bruge og det kræver ikke det store kendskab til hverken elektronik eller træning, at komme rigtig godt i gang.
Vil du gerne have endnu mere ud af appen er det muligt at opgradere til en betalt udgave, der koster dig enten 49 kr. om måneden eller 199 kr. om året. Denne udgave giver dig adgang til en lang række ekstra funktioner som:
- Statistik – mere detaljeret end i basisudgaven
- Træningsplaner
- Pulszoner
Og en række andre spændende målinger, der kan give dig et endnu bedre indblik i din træning.
2. Google Fit er nyttig
Denne app blev ikke nummer et på listen af den simple grund, at den kun fungere med Android eller direkte på nettet. Det er ellers en app, der har rigtig mange fordele, hvis du gerne vil kunne tracke din træning med mindst muligt udstyr.
Google Fit bruger ganske enkelt dine lokationsdata/placeringsdata, som du med garanti allerede har givet adgang til gennem en række andre tjenester som Google Maps med flere og derfor kan du opnå en meget præcis måling af den distance du løber, cykler eller går. Er du ikke tryg ved at give Google adgang til din position, så kan du også bruge appen manuelt på samme måde som endomondo eller de fleste andre apps på listen.
Fordelene ved Google fit er, at det kan samarbejde med det populære Andriod Wear-ur samt en række andre fitness produkter og træningsapps, der giver dig rigtig god mulighed for at connecte din hjemmetræning på eventuelt træningsudstyr med din træning ude i naturen.
Du har adgang til en række forskellige funktioner og målinger som overblik over din rute, fart – både hele vejen og gennemsnit samt en masse andet spændende. Det er en rigtig god app til dig, der er begynder og ønsker et let og enkelt program til at holde styr på din træning og din form.
3. Nike+ Run Club
Denne app er specielt tilpasset folk, der træner løb og derfor er funktionerne også henvendt udelukkende til løbetræning. Det er en super god kammerat at have ved hånden, hvis du er seriøs omkring din træning og gerne vil have det allerbedste ud af det hele – hele vejen igennem.
Du får adgang til informationer, der giver dig overblik over alle de vigtigste tal i forbindelse med din træning:
- Hastighed
- Placering
- Distance
- Højde
- Puls
Ud over disse løbende informationer kan du også bruge appen til planlægning af fremtidig træning ved at oprette træningsplaner, der er specielt tilpasset dig, din form og det, du gerne vil have ud af din træning. Planen vil endda ændre sig løbende efter, hvilke resultater du opnår og, hvordan din træning går.
I appen findes der desuden en intern platform, der gør det muligt for dig at dele resultaterne af din træning med andre brugere og på den måde motivere både dig selv og andre, der træner på samme niveau som dig.
4. Map My Fitness holder styr på dig
Map My Fitness er endnu en gratis app, med rigtig mange gode muligheder for at komme rigtig godt i gang med at tracke din træning.
Som den eneste på listen tilbyder Map My Fitness at du kan vælge mellem mere end 70 millioner forskellige løberuter verden over eller du kan lave dine egne ture og lægge dem ud for andre at få glæde af. Det er en stor fordel for dig, der rejser meget og gerne har løbeskoene med i kufferten. Med denne app kan du altid finde gode og afprøvede løbeture der, hvor du rejser hen.
Ligesom Endomondo tilbyder Map My Fitness også muligheden for at opgradere dit abonnement med månedlige betalinger eller endda et årligt abonnement, der giver dig adgang til endnu flere funktioner og informationer.
5. Garmin Connect
Er du en af de heldige, der ejer et Garmin-træningsur eller måske et andet produkt fra Garmin, så er denne app en uundværlig partner i din træning.
Ud over at være en rigtig god app til at tracke din træning og fremgang, så har du desuden også en app, der understøtter alle de mange forskellige enheder, der er produceret netop til dette formål.
Den primære funktion, der adskiller denne app fra de andre på listen er, at ud over de mange forskellige trænings- og fitnessfunktioner, så kan du desuden bruge Garmin Connect til at holde styr på din søvn, hvilket også har en stor betydning for din præstation og træningsudbyttet.