Det er enormt vigtigt for hele ens dag, hvordan man kommer ud af sengen om morgenen. Mindst lige så vigtigt er det dog, hvordan man har ligget i sengen, og om man har fået en god nats søvn. Det er nemlig om natten at både kroppen og hjernen kan genoplade.
Hvis ikke du får nok søvn (se her), bliver sindet sløvt, du får sværere ved at koncentrere dig, og det kan også have at væld af andre sundhedsmæssige konsekvenser. Derfor er det enormt vigtigt, hvis du vil præstere både professionelt og sportsligt, at du får en tilpas lang søvn. Nattesøvnen kan nemlig både ende med at blive for kort og for langt. Den ideelle varighed er lige omkring 7 eller 8 timer.
Få gode aftenvaner
Det betyder dog desværre ikke, at du er på den gode side, så snart du ligger i sengen 8 timer hver nat. Sover du uroligt eller dårligt, får kroppen nemlig ikke den genopladning, som den har brug for. Derfor er det også enormt vigtigt, at du har en god rytme samt en god seng at sove i.
For eksempel er det vigtigt, at du en time inden du vil lægge dig til at sove, begynder at falde til ro. Det bedste vil derfor være, at det ikke er til den tid, du dyrker sport, ligesom du heller ikke bør sidde og kigge på lysende skærme såsom computer, telefon og TV. I stedet kan du med fordel sætte dig med en kop te og en bog. Så vænner hjernen sig nemlig til det lidt lavere tempo, og den vil så småt begynde at blive træt. Gør du konsekvent dette hver eneste aften, vil du hurtigt kunne mærke forskellen. Du vil have betragteligt nemmere ved at falde i søvn, når du først lægger hovedet på puden, og din søvn vil faktisk også ende med at blive dybere.
Køb en god seng
En anden måde man kan fremme dyb og god søvn er, som nævnt, ved at have en god seng, der passer til ens krop og måde at sove på. En af de bedste og mest behagelige madrasser, man kan få, er en såkaldt boxmadras. Selvom en boxmadras objektivt set er en god seng, findes der dog rigtig mange forskelle fra seng til seng. Det gælder selvfølgelig især kvalitet og pris, og det kan ganske enkelt ikke betale sig at købe en billig boxmadras i dårlig kvalitet.
Gør man det, bør man regne med at sengen hurtigere, går i stykker, at man ligger dårligere om natter, og at fjedrene i madrassen efterhånden bliver slappe de steder, hvor du oftest ligger. Dette kan blive et problem, da boxmadrassen på den måde bliver mere og mere ubehagelig at ligge på, indtil du ikke kan få en ordentlig nats søvn og bliver nødt til at købe en ny seng igen. Så er det trods alt bedre at spytte lidt bedre i en god seng.
Selv om du køber en boxmadras i god kvalitet, er der dog et par ting, du bør tage højde for. En af dem er selvfølgelig sengens hårdhed. En seng må ikke være for hård, da det vil gøre den ubehagelig at ligge på. Den må dog heller ikke blive for blød, da det kan være ødelæggende for ryggen. Derudover bør du også give størrelsen på din seng en tanke. Kan du ligge på den i din fulde længde, og er der plads til, at du kan rulle en smule rundt?
Med kyndig vejledning skal du dog nok kunne finde den rette seng, og med de rigtige vaner, kan du også få en rigtig god nattesøvn på den. Så er du klar til at stå frisk op om morgenen og præstere dit bedste.